København
blev Kredsmatchvindere 2011
I week-enden d. 28-30/10
2011 blev der traditionen tro afviklet kredsmatch. I år var det alene for U11,
idet U13 var kommet med til Danish Junior Cup.
Badminton Fyn var sædvanen
tro arrangør og afviklede kredsmatchen i Strib ved Middelfart med deltagelse af
Nordjylland, Midtjylland, Sjælland, København og Fyn.
Efter alle spillere var
kommet til Strib fredag eftermiddag gik turen til Strib svømmehal, som en lille
alternativ social aktivitet. Her fik ungerne lov til at boltre sig inden de
skulle indkvartere sig på Strib skole og derefter selvfølgelig skulle i hallen
og have en ketsjer i hånden.
Lørdag morgen startede en
tætpakket kampdag, hvor alle kredse skulle spille imod hinanden. Det blev en
meget spændende dag med rigtig mange gode og tætte kampe. Det var dejligt at se
det potentiale der ligger i Danmarks Badmintonfremtid.
Der skulle i alt afvikles 10
holdkampe – ikke færre end 3 af dem endte 5-4 og 4 med 6-3.
Da sidste bold var spillet
stod både Midtjylland og København med 10 point, men da København havde vundet
alle sine holdkampe, var det København, som kunne trække sig sejrrigt ud af
kredsmatchen. Et stort tillykke til København, som tog Pokalen med hjem.
Nr. 2 blev Midtjylland, nr.
3 Sjælland, nr. 4 Nordjylland og nr. 5 Fyn.
Efter sejrsceremonien var der
en lille overraskelse, idet Premier Is (gennem en forælder) havde været forbi
med is til alle Tak til Premier Is. Derefter var det på hovedet i seng, idet
alle spillerne skulle være klar til træning søndag formiddag.
Træningen søndag blev overordnet
koordineret af gruppeleder for U13 Jens Thøgersen, sammen med de øvrige
kredstrænere. Så efter 3 timers intens træning blev det farvel til en flok
trætte U11 spillere.
Badminton Fyn vil gerne
takke alle ledere og trænere for super samarbejde omkring arrangementet. Vi
glæder os allerede til næste år igen.
Med sportslig hilsen
Badminton Fyn
Jørgen Færch
UEU Formand