07. okt. 2010
Kære dommere og klubber
Jeg har i dag fået oplyst, at DBF har vedtaget ændring af
reglerne for coaching, som fremgår nedenfor. Det betyder, at der i U19 og U17
rækkerne må coaches under kampene (dog ikke mens bolden er i spil) - også
udover ophold ved 11 og sætskifte. Altså på samme måde som der må coaches i
senior.
Den danske undtagelse om at der udelukkende må coaches ved
ophold ved 11 og sætskifte gælder fremover udelukkende U9, 11, 13 og 15
rækkerne.
Reglen er gældende fra d.d.
Jeg får samtidig oplysning lagt på kredsens hjemmeside og
udsendt til klubberne på Fyn.
Med sportslig hilsen
Jørgen Færch
dommerleder Fyn
Til orientering. Det blev besluttet på HB møde den 19. juni en
harmonisering af coaching-regler med de internationale regler for U17 og U19.
Ændringen vil blive
skrevet ind i vores spillerregler under 16.5 Rådgivning
og om at forlade banen på
fredag (eftermiddag) og være tilgængelig på DBFs hjemmeside.
|
Nuværende formulering |
Ny
formulering |
|
Spilleregler for badminton 16.5 Rådgivning og om at
forlade banen 16.5.1 Kun når bolden er ude af
spil (§ 15) er det tilladt en spiller at modtage råd under en kamp. (For
Danmark er besluttet, at rådgivning i ungdomsturneringer kun må gives af
spillerens træner og kun i faste ophold og ved sætskifte). |
Spilleregler for badminton 16.5 Rådgivning og om at
forlade banen 16.5.1 Kun når bolden er ude af
spil (§ 15) er det tilladt en spiller at modtage råd under en kamp. (For
Danmark er besluttet, at spillere i U9, U11, U13 og U15 ungdomsturneringer
kun må modtage råd/coaching i de faste ophold og ved sætskifte). |