Bestyrelsesmøde i Ringe tirsdag d. 15. november 2011 kl. 17.00

 

Deltagere: Martin Andersen, Gerda Jørgensen, Jørgen Færch, Claus Jensen, Wenke Johansen, Ejvind Rindahl, Carsten Jensen

 

Dagsorden:

 

1.       Juleafslutning.
Næste bestyrelsesmøde afholdes i Nyborg d. 5/12 kl. 18.00

2.       Holdturnering og hjemmeside -
Søren Tipsmark, Oure Sport & Performance (Oure Skolerne) og Lars Lyskjær, LBBK har for over 1 måned siden meldt sig til arbejdet efter DBFs nye tanker og har i samarbejde med DBF sat sig ind i programmerne. Lars især i Hjemmesiden og Søren især i BadmintonPeople med holdturnering

Nedenstående status fra Søren Tipsmark lå til udtalelse på bestyrelsesmødet.
- DBF starter på at overføre data fra FBKs hjemmeside og er færdig medio november (ser i skrivende stund ikke ud til, at de er startet)
- DBF laver en mangelliste på de ting de ikke umiddelbart kan finde en placering til på det nye site.
- Efterfølgende skal bestyrelsen tage stilling til øvrigt indhold på siden.
- Kontaktpersoner, herunder bestyrelsen, skal oprette sig selv på Badmintonpeople for at kunne optræde på det nye site.
- Der skal tages stilling til, hvad der skal gøres med den nuværende FBKr side.

Desuden er der omlægningen af holdturneringen til det nye site.
Forslag:
- Jeg sørger, i dialog med DBF, for at få omlagt holdturneringen med den målsætning at den fra 1. januar kører på BadmintonPeople.
- Lars samler op på ovennævnte mangelliste og får lagt de manglende ting ind på siden.
- Bestyrelsen tager de nødvendige beslutninger i forhold til indhold og placering.

Ejvind:
Synes ikke, at det er hensigtsmæssig midt i en sæson at omlægge hverken hjemmesiden eller holdturneringen, og mener, at der meget let kan opstår informations- og kommunikationsproblemer.
Så lang tid han er ansvarlig for hjemmeside og holdturnering skal begge dele fortsætte parallelt med Sørens forslag, således at vi fortsætter med vores nuværende hjemmeside og holdturnering med resultatformidling som hidtil. Lars og Sørens forslag om hjemmeside og holdturnering kan køre sideløbende med vores nuværende. Derved kan Klubber, FBKs bestyrelse og andre ”øve” sig på den nye hjemmeside og BadmintonPeople resten af sæsonen.
Det vil kræve mere end dobbelt arbejde, men det meste arbejde ser ud til at ligge i at lære det nye at kende, mens de gamle vaner ligger på rygraden. Dette betyder, at ”begynderfejl” og andre ”fejl” kan rettes, så rutinerne vil være bedre indarbejdet til næste sæson.
Bestyrelsen minus Ejvind var indstillet på, at begge dele skulle starte op pr. 1. januar.
Der findes en dato for et møde mellem Lars Lyskjær, Søren Tipsmark, Martin Andersen, Jørgen Færch og Ejvind Rindahl gerne før næste bestyrelsesmøde d. 5/12, hvor endelig beslutning skal tages.
Ejvind meddelte, at han stopper øjeblikkelig med holdturneringen, hvis han ikke har det fulde ansvar sæsonen ud. Resultatformidlingen kan fortsætte på den nuværende hjemmeside, selv om resten af hjemmesiden omlægges.
Ejvind vil dog gerne bidrage med hjælp, selv om både Hjemmeside og Holdturnering kommer til at ligge uden for hans regi.

Konklusion: Efter ovennævnte møde med Lars og Søren træffer bestyrelsen endelig beslutning d. 5/12.
Jørgen Færch vil udarbejde en kort vejledning til klubberne, som lægges på hjemmesiden.
FBK afholder møde med klubberne tirsdag d. 17/1 i Dalumhallen, hvor man vil besvare spørgsmål om BadmintonPeople og den nye hjemmeside

3.       Nyt fra udvalgene.

3.1.       HU
Ejvind orienterede om en strid mellem Herrested og Svendborg om tidspunktet for afvikling af FS kamp d. 5/11

3.2.       Gerda Jørgensen
Glamsbjerglejre er bestilt til næste sommer. Prisen sættes lidt op

3.3.       UEU
Afholdt kredsmatch i Strib med stor succes – Henrik Madsen og flere fynske forældre hjalp til med arrangementet, som har fået stor ros fra de øvrige kredse
FM tovholder kommer i udbud – der kan bydes på en 3 årig periode. JF laver en spiseseddel over de opgaver, som tovholder er forpligtet til. Wenke sender opfordring ud i starten af det nye år. JF laver medaljeaftale med nyt logo nu, idet der ikke er nok medaljer af den ”gamle” version, som en mulig ny klub forpligter sig til at fortsætte med.

3.4.       Udviklingskonsulent
Arbejdet med at få nye medlemsklubber har foreløbig givet 5 stk. Der er administrative problemer med DIF om medlemsregistrering

3.5.       ITU
FBKs Denmark Open arrangement må betegnes som succes, selv om det p. gr. a. fremskaffelse af det nødvendige antal billetter måtte flyttes til søndag

3.6.      Formanden
På Formandens vegne refererede Wenke kort fra sin deltagelse i HB-møde i DBF

3.7.      Sæsonplanlægger
U17 i Ringe blev aflyst på grund af manglende tilslutning. Ansøgninger til afholdelse af åbne turneringer i næste sæson er indløbet. Intet fra DBF om planlægningsmødet, som tidligere år har ligget i november

4.       Det ekstraordinære Rep. møde.
Dagsorden og orientering og drøftelse i pkt. 3 blev kort gennemgået

5.       Evt.
Intet

Referent:

Ejvind Rindahl