FBK - Nyhedsbrev august 2011

 

Kære klubledere!

Velkommen tilbage fra sommerferie til det hårde men dejlige slid med FBK badminton.

Husk: Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Ringe kl. 19.30 om ny struktur.

 

Holdturneringsreglementet er opdateret flere steder, så læs det grundigt også selv om I mener, at I kender det ud og ind

 

FS, Serie 1 og Serie 2: Først vil jeg bede om korrekturlæsning af turneringsplanerne. Kontroller, at hjemmedatoer er korrekte, og at de datoer modparten har angivet, kan bruges af jer. Det er nemmere på nuværende tidspunkt at få dem ændret end 1 uge før I skal spille. Husk at give mig besked, hvis noget ændres. Der er ny procedure for indsendelse af resultat umiddelbar efter kamp. I stedet for telefonsvarer sendes på SMS til 61 26 31 87

 

Læs også korrektur på de kontaktpersoner, I har opgivet, både på den samlede oversigt over klubadresser og på jeres egen side for klubadresser. Find linkene Under ”Håndbogen” på hjemmesiden.

 

Tilmelding til holdturneringen skal ske senest torsdag d. 15. september – gerne før. Hent på formularsiden tilmeldelsesblanket for september. Det drejer sig om

·         Serie 3, serie 4 og Herrerækken

·         Veteran M mix+35, Veteran M H+35, Veteran A, B og C

·         Ungdomsrækker U17, U15 og U13 A, B, C, H og P samt U11A. Husk samtidig med tilmelding af disse hold at angive så mange tidspunkter for holdturneringsstævner på hjemmebane fordelt over hele sæsonen. (Ikke på FBKs stævnedage). Når turneringsplanerne er faldet ”i hak” er de indgivne datoer fri til egen benyttelse.

 

Tilmelding af U13S, U11H og U11S sker senest 6. oktober efter samme retningslinjer som de andre ungdomshold. Husk der bliver mulighed for tilmelding af U15S samt ekstra hold i U11S pr. 16. december.

Sæt dig godt ind i de bilag, der er lagt på forsiden af hjemmesiden pr. 19/08-11.

·         Læs om ”Overvejelser før tilmelding af ungdomshold” på forsiden af hjemmesiden. (19/08-11).

·         Læs om de nye veteranrækker på forsiden af hjemmesiden. (19/08-11).

·         Læs om sidste spilledag for alle rækker og spec. veteranrækkerne på forsiden af hjemmesiden. (19/08-11).

·         Datoer for ungdomsrækkernes holdkampstævner må ikke ligge i FBKs stævneweekends. Se også sæsonplanen på forsiden af hjemmesiden. (19/08-11).

 

Serie 3, serie 4, H-rækken og veteranrækkerne: Umiddelbart efter offentliggørelse af turneringsplanerne, som sker på hjemmesiden mandag d. 20. sept., indsendes datoer for kampe på hjemmebane til undertegnede, som så lægger dem på hjemmesiden. Datoer kan også indsendes sammen med tilmelding, men så skal der være tidspunkt for samtlige 10 runder.

 

Der er nye kamprapporter til Veteran B og Ungdom A og B. Disse hentes på formularsiden.

 

Med ønsket om en god sæson 2011-12.

Ejvind Rindahl